Praktisk information

Praktisk information

 

Stimulastik er et tilbud til dig og dit barn. Du vurderer selv, hvornår dit barn er klar til stimulastik, men det anbefales fra 3 mdr. alderen, eller når dit barn har fået hovedkontrol. Undervisningen varer 1 time. Undervisningen vil være en blanding af kendte og nye aktiviteter fra gang til gang. Du vurderer selv, hvor meget dit barn kan deltage i. Stimulastik skal til hver en tid være sjovt for dig og dit barn. De første par gange, kan det godt være overvældende for dit barn med alt det nye. Hvis dit barn er for tidligt født eller sårbart skal du være ekstra opmærksom på barnets reaktioner.

Stimulastik kører over et forløb på 6 gange.

 

 

Tilmelding:

På telefon 20660545, på mail line@lyneborg.net, her på hjemmesiden under kontakt eller på facebooksiden stimulastik Ergo-Liv.

Angiv gerne følgende ved tilmelding: barnets navn og alder, dit navn, tefonnummer og adresse.

Tilmelding er bindende.

 

Sted:

Undervisningen foregår hos Fysio Sønderborg, Agtoftsvej 2, Sønderborg. Der er parkeringsmuligheder lige udenfor klinikken, og barnevogne kan stilles i overdækket carport med direkte indgang til lokalet. Hvis ikke du har barnevogn med, er det nemmeste imidlertid at bruge hovedindgangen. Det er ikke tilladt at have sko på i salen. Du bedes stille sko, overtøj, autostol mm. ved garderoben, og kun tage det mest nødvendige med ind i salen. Kom i god tid den første gang.

 

 

Babymassage:

Babymassage er en fast og naturlig bestandel af Stimulastikforløbet. Den ene ud af de 6 gange er derfor afsat hertil. Dato for babymassage meldes ud ved holdstart. Undervisningen varetages af jordemoder Karen Bøhrnsen og foregår samme tid og sted som Stimulastik. Medbring 2 blestykker, 1 håndklæde og skiftetøj til både mor/far og barn

 

Mad og pusling: 

Det er okay at gå til og fra undervisningen, hvis du har brug for at amme, skifte ble mm. Der er mulighed for at varme mælk, grød mm. Der er pusleplads.

 

Påklædning:

Tøj der er nemt at bevæge sig i både for dig og dit barn. Barnet bør ikke have strømpebukser på eller dragter med fødder i, da bare tæer er vigtigt ved flere af aktiviteterne. Af hensyn til hygiejne må du gerne medbringe en stofble, som barnet kan ligge på, på vores madrasser, tæpper o.lign.

 

Afbud: 

Det er ikke nødvendigt at melde afbud til undervisningen, hvis du bliver syg eller er forhindret i at møde. Hvis jeg som underviser melder afbud, tilbydes en ny undervisningsdato.

 

Fotografering: 

Du må gerne fotografere under undervisningen, men hvis du fotograferer andre børn, så skal du sikre dig, at barnets forældre er indforstået. 

 

Pris/Betaling: 

Se under priser. Der gives 10 % rabat per deltager ved tilmelding af hele mødregrupper og venne-/venindegrupper på min. 3 personer.

Betaling kan ske via Dankort, Mobile Pay eller kontant betaling og skal ske ved første fremmøde.

 

 

Yderligere oplysninger findes på hjemmesiderne: www.stimulastik.dk. og

www.fysiosonderborg.dk. Se også Facebooksiden Stimulastik Ergo-Liv.

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved